Billede: Jumpstory
I dansk politik kan placeringen af stemmerne og mandaterne i Folketinget oftest deles ind i to blokke - blå og rød blok. Blå blok består som udgangspunkt af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Fordelingen på det politiske kompas er oftest baseret udelukkende på partiernes fordelingspolitik. Altså hvor meget der skal finansieres via staten eller andre offentlige instanser.
Politiken i blå blok
Partierne i blå blok er ikke enige om alt. De ser nemlig ikke ens på alle politiske områder. Blokkene i dansk politik er gjort op efter partiernes fordelingspolitik, der styrer, hvor meget staten skal betale - og dermed også hvor høj en skat borgerne skal betale.
Her er skalaen venstre-højre-orienteret, hvor partierne til venstre for midten ønsker en høj fordelingsnøgle, mens partierne til højre for midten ønsker en lav fordelingsnøgle.
I bund og grund kan man kalde det en kamp om, hvor mange penge der skal bruges. Her har partierne i den blå blok det til fælles, at de i stor udstrækning ønsker så minimal en statslig indblanding i den enkeltes liv.
Der lægges her et større ansvar på, at den enkelte selv har ansvaret for at få de ting i livet, som man ønsker.
Det fører til en politik, hvor det offentlige forbrug, i hvert fald i teorien, gerne skal være så lavt som muligt, så folk betaler mindre skat, men samtidig selv har ansvaret for at betale flere af de ting, som livet kan kræve af en.
En af mærkesagerne i den blå blok er skattelettelser, idet de ønsker, at den danske befolkning skal betale færre afgifter og have en generel lavere skat, så man selv beholder flere af sine tjente penge.
