Billede: Jumpstory
På det politiske kompas i dansk politik kan de mange partier oftest deles ind i to blokke - nemlig rød og blå blok. Den rødeblok i dansk politik består som regel af Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti (SF) og det Radikale Venstre.
I de seneste år har partier som Alternativet også fundet vej til Folketinget. Alternativet kalder dog sig selv for et grønt parti og ønsker ikke at placere sig selv i en af de to blokke. Dog stemmer de nærmest udelukkende altid i retning af de øvrige partier i den røde blok, hvorved de må medregnes som en del af dem.
Hvad er rød bloks politik?
Partierne i den røde blok ligger alle til venstre for midten, når det gælder det danske politiske kompas i forhold til partiernes fordelingspolitik.
Politiken i den røde blok går som udgangspunkt på, at partierne ønsker en høj fordelingsnøgle af samfundets goder og værdier. Her må der helst ikke være forskel på folk - især økonomisk, hvor forskellen forsøges minimeret via en omfordeling af goderne.
Det betyder, at staten dækker flere aspekter, som i følge partierne i den blå blok kan varetages af private aktører.
Fordelingspolitiken i den røde blok betyder samtidig, at staten har langt større udgifter, end hvis stemmerne tilfalder partierne i den blå blok. En rød fordelingspolitik betyder derfor øget behov for skatteindtægter, hvilket giver flere afgifter og et højt skattepres.
Den socialistiske ideologi går igennem i en lang række af partierne, især Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Det Radikale Venstre hører næsten altid med i den røde blok, dog adskiller partiet sig fra de øvrige, idet deres fordelingspolitik tit kan være mere blå end rød.
Har de radikale derfor mange mandater, så kan det føre til, at den røde blok kommer til at lave blå indrømmelser på fordelingspolitiken, når det gælder arbejdsområdet.
