Demokrati er en af de ting, der er så indgroet i den danske befolkning og kultur, at det egentlig er de færreste, der tænker over det i hverdagen. Ikke desto mindre, så kan vi takke os selv og demokratiet for meget af det, vi værdsætter vores land for. Der har dog ikke altid været demokrati i Danmark, faktisk langt fra. I størstedelen af Danmarks historie har der været enevælde, hvor kongen bestemte det meste.
Hvornår fik vi demokrati i Danmark? Officielt gik Danmark fra enevælde til folkestyre i år 1849. Dette betød dog ikke, at der reelt set var demokrati i Danmark, men det var et vigtigt og stort skridt på vejen til den styreform, som vi kender i dag. Eksempelvis skulle vi helt frem til 1915, før kvinder både kunne stemme og stille op til det, der dengang hed rigsdagen.
Selvom mange vil pege på året 1849 som året, hvor vi fik folkestyre, så var der i realiteten mere tale om et elitært styre, hvor kun cirka 15% af befolkningen måtte stemme. Dette var stort set udelukkende mænd fra den bedre klasse, kvinder, almindelige arbejdere, fattige og psykisk syge kunne altså ikke stemme.
Dette var i stedet en løbende process, hvor stemmeretten blev mere og mere bredt ud i befolkningen i takt med at årene gik.