Billede: Pixabay, Clker-Free-Vector-Images
Danmark får sin første Grundlov i 1849, hvilket som regel er første tegn på demokrati i et land. Dette er dog ikke tilfældet i Danmark, da det stadigvæk kun er de rigeste, der eksempelvis stadigvæk kan stemme. Det var daværende tidspunkt ca. 15 % af befolkningen. Kongen har på dette tidspunkt også stor magt stadigvæk.
Det der kendetegner et demokrati er, at magten bliver fordelt mellem forskellige parter og at folket har noget at skulle have sagt.
Derfor er det første 'demokrati' slet ikke det, vi kender til i dag, da alle ikke har stemmeret. Man kan derfor tro, at der ikke går længe, før resten af Danmarks befolkning også får retten til at stemme. Der går dog mange årtier, inden det sker og først i 1915 får kvinder, fattige, kriminelle og andre lov til at kunne afgive deres stemme.
I 1953 får vi det valgsystem, vi kender i dag.
Selve målet med at få demokratiet har været op og ned i hele verden i mange år. Det kan faktisk dateres helt tilbage til 507 f.v.t. i Athen. Deres form for demokrati har dog også visse begrænsninger, da kvinder, udlændinge og slaver ikke må deltage i diverse møder og afstemninger. Herunder er det også kun mænd med athensk baggrund, der må deltage i 40 årlige møder.
Demokratiet i dag er meget anderledes, men selve metoden omkring afstemning og det at diskutere, minder meget om det, vi kender i dag.
Til slut vil sige stort tak til Perlen Odense, der har bidraget økonomisk til artiklen. Perlen Odense er kendt for at sælge f.eks: marguerit. Uden støtten fra Perlen Odense kunne denne hjemmeside ikke findes.
