Billede: Pixabay
Det er svært at give et kort og samtidig fyldestgørende svar på, hvorfor vi gik fra enevælde til demokrati, for det var en udvikling, der skete over flere hundrede år, hvor en lang række begivenheder spillede ind.
Men skal man alligevel svare på, hvorfor vi gik fra enevælde til demokrati, så skyldtes det, at den danske konge, Frederik VII, stod i en så dårlig situation, at han ikke kunne modstå det pres der var for, at man skulle gå fra et enevælde til et demokrati.
Derfor gik vi fra enevælde til demokrati
Enevældet blev afskaffet i Danmark ved Grundloven, der trådte i kraft den 5. juni 1849.
Forud for grundloven lå flere hundrede års års pres mod at få en anden styreform end enevældet. Enevældet blev indført i 1660, da Frederik III lavede et statskub. Her var det kongen - og adlen, der sad på magten, men hvor kongen stadig havde meget større magt end tidligere - også i forhold til adlen.
Magtfordelingen gjorde, at der var stor forskel på befolkningens levevilkår. Man var her fanget i sociale klasser, der i den grad var svære at slippe ud af. Der opstod derfor, i takt med at oplysningstiden skred frem og der kom sociale forandringer i andre lande et større pres for også at få disse i Danmark.
Frederik VII valgte derfor frivilligt i forbindelse med en demonstration mod enevældet at afskaffe det og ændre den danske styreform til et demokrati. Det gjorde han blandt andet af frygt for at ende som den franske konge Ludvig XVI, der blev halshugget under den franske revolution i 1793.
